Med Uto van Leut forsatte jeg sæsonen 1994 og var klar til sæsonen 95 , da jeg i foråret 95 fik mulighed for at erhverve den hollandske tophingst Thomas van de Ruif…en imponerende hingst med masser af udstråling og en helt fænomenal bevægelse.
Desværre var det efter at DBH havde afholdt kåringen i marts, så muligheden for at kunne præsentere ham for for de danske opdrættere var afskåret. Han måtte således bedække i Danmark på sin udenlandske kåring, men det gik også fint. På sin eneste bedækningssæson leverede han flere 1 kl. kårede hopper og den i 1 kl. kårede Mark van Koninjenburg .

Den dag i dag er jeg over bevist om at Thomas van de Ruif kunne have tilført den danske avl så meget positivt i bl.a bevægelse og sunde ben. Desværre gik det ikke sådan, idet jeg mistede ham pga tarmslyng i efteråret 95, og Uto van Leut var i mellemtiden solgt. Så igen på udkig efter en ny hingst for sæsonen 96.

I en spændende hingstehandel i det tidlige forår 1996 købte jeg 3 hingste i Holland i en handel. Ved anmeldelsen til kåringen meldte de første problemer sig . Dansk Belgisk Hesteavl var på dette tidspunkt på vej til at blive et ”diktatur i demokratiet navn ” og anmeldelsen til kåringen gav noget” røg i køkkenet.” Resultatet blev at en hingst blev kåret og 2 blev afvist.

Den brune middelstore men kompakte Costaud van der Postweg opnåede kåring i 1 kl og sølvmedalje, mens de to andre blev sat på vente liste til sæsonen 97…. Efterfølgende blev situationen afklaret og ” køkkenet blev tildels atter røgfrit ”.

Costaud van der Postweg betjente nu hopperne og blev senere solgt til familien Olsen på Wigottenborg hvor han leverede fine højt bedømte afkom.

Ved kåringen 1997 blev de 2 andre hingste , den flotte store blåskimlede Pim van Kraayenstein og den middelstore røde Harm van Vluchtenburg kåret og det blev Pim der der betjente hopperne , mens Harm blev solgt , den røde farve stod ikke i hoppeejernes gunst.
Inden kåringen 1998 havde jeg held til at købe en søn af den nok mest betydningdfulde avlshoppe i Holland. Vera van Popkensburg som havde vundet alle nationale championater og leveret flere championatshingste.
Det var en passende stor men storrammet og sværlemmet blåskimmel med en god bevægelse. Hingsten, Hugo van de Brandevoort blev kåret på fløjen hos de 4 årige og ældre hingste i 1 kl og sølvmedalje. Men inden bedækningssæsonen kom igang blev hingsten for et stor beløb solgt til udlandet og Pim van Kraayenstein forsatte med at betjene hopperne fremover.

I 2002 erhverver jeg den store blåskimlede Urbain van der Bosweg. Peter Olsen fra Wigottenborg fremviser ham flot for mig til kåringen i Fredericia og hingsten kåres i 1 KL med sølvmedalje. Pga hingstens super sædkvalitet exporteres der frostsæd til Canada. Her i Danmark bliver han en populær avlshingst og bliver bl.a fader til hoppen Frederikke som bliver årets hoppe, samt den 1 kl kårede Herkules af Søholt som bliver exporteret til Sverige.
I 2006 importerer jeg den store brune Collosse v Hoek. Ved kåringen i Fredericia bliver den kåret i 1 kl med sølvmedalje.. Desværre holdt forventninger ikke ,idet det viste sig at dens frugtbarhed var stærkt nedsat. Det blev kun til et enkelt hoppe afkom, som senere opnåede kåring i 1 kl.
Ved sæsonens slutning går hingsten tilbage til den hollandske sælger, og den bliver hermed den sidste hingst som jeg har fremstillet til kåring i Dansk Belgisk Hesteavl.

Med ham fulgte også salget af Urbain van der Bosweg, idet vi så for anden gang pga. af stigende tilgang af hopper til vore oldenborg og varmblodshingste, havde besluttet at ophøre med at have belgisk hingst på vores hingstestation. Det var med vemod at disse 2 hingste rejste fra gården, velvidende at det kunne være afslutningen på en lang og aktiv periode med de belgiske heste.
Heldigvis er interessen for den belgiske hest stadig glødende, selvom det nu er på skrivebordet at den kræver sin indsats.
Tak fordi I gad og læse med på min historie.
Niels Grøndahl